Opdateret 7. oktober 2026
Af Klaus Byskov Pedersen, stifter af Asktopus
Chatbase-alternativ: Asktopus og Chatbase sammenlignet
Leder du efter et Chatbase-alternativ? En fair sammenligning af priser, credits, branding, vejen til et menneske og GDPR, og hvem der bør vælge hvad.
Den korte version
- Vælg Chatbase, hvis du har brug for mange kanaler (WhatsApp, Messenger, Instagram, Slack, mail, telefon), en chatbot der udfører handlinger i værktøjer som Stripe og Zendesk, frit valg af sprogmodel, eller at en medarbejder kan overtage chatten live i et helpdesk-system.1, 3
- Vælg Asktopus, hvis du vil have en AI-chatbot på din hjemmeside, der svarer ud fra dit eget indhold, med en fast pris pr. samtale i danske kroner, fjernelse af branding inkluderet fra Pro, og en dansk virksomhed som databehandler.
Chatbase er en af de mest kendte AI-chatbots på markedet, og det er der gode grunde til. Den er moden, fleksibel og bruges af rigtig mange virksomheder. Men den passer ikke til alle. De typiske grunde til at lede efter et alternativ til Chatbase er prismodellen med credits, tilkøbet på $99 om måneden for at fjerne Chatbase-logoet, og ønsket om en europæisk leverandør med dansk support.
Her sammenligner vi Chatbase med Asktopus, den AI-chatbot vi selv udvikler. Vi siger det lige ud, hvor Chatbase er det bedste valg.
Det gør Chatbase godt
Chatbase har fortjent sit ry. Det her er de stærke sider:
- Størrelse og modenhed. Chatbase oplyser, at over 10.000 virksomheder bruger dem,1 og at de overholder SOC 2 Type II og GDPR.2
- Kanaler. Den samme agent kan køre på dit website, WhatsApp, Messenger, Instagram, Slack, mail og telefon.3
- Handlinger og integrationer. Agenten kan mere end at svare, for eksempel slå en ordre op. Standard-planen giver avancerede integrationer som Stripe og Zendesk, og listen over integrationer tæller også HubSpot, Shopify, Zapier og WordPress.1
- Valg af sprogmodel. På de betalte planer kan du vælge avancerede modeller fra OpenAI, Anthropic, Google, DeepSeek, Meta, Mistral og flere.1
- Helpdesk og vejen til et menneske. Chatbase kan oprette en sag i deres eget helpdesk eller i Zendesk, Salesforce, Intercom, Freshdesk, HubSpot, Help Scout, Gorgias, Zoho Desk og Odoo.5 Med deres helpdesk (fra Standard) kan en medarbejder også overtage chatten live.1, 6
- Mange videnskilder. Filer, tekststykker, websites, spørgsmål og svar, Notion og lukkede supportsager fra Salesforce eller Zendesk, med automatisk synkronisering hver uge på Standard og Pro.7
- En gratisplan. 50 credits om måneden til at prøve med, og 7 dages prøveperiode på de betalte planer. Gratis agenter slettes efter 14 dage uden aktivitet.1
Er flere af de punkter et must for dig, er Chatbase formentlig det rigtige valg.
Her er Asktopus anderledes
Samtaler i stedet for credits
Chatbase sælger message credits. Hvert AI-svar koster 1 credit på standardmodellerne, 3 credits på Claude Sonnet 4.5 og 4.6 og op til 6 credits på Claude Opus 4.7 og 4.8.4 Dine credits fornyes den 1. i hver måned, og ubrugte credits overføres ikke. Løber du tør uden automatisk genopfyldning ($40 pr. 1.000 credits), viser chatbotten en besked om, at den ikke er tilgængelig.1, 4
Asktopus tæller samtaler. Én besøgendes chat er én samtale, uanset om der bliver stillet ét spørgsmål eller 25, og chats, der går direkte videre til et menneske, tæller ikke. Bag kulisserne går simple spørgsmål til en hurtig sprogmodel og svære spørgsmål til en mere avanceret. Du betaler det samme pr. samtale, så du skal aldrig vælge mellem svarkvalitet og din kvote. Bagsiden er, at du ikke selv kan vælge model.
Fjernelse af branding er med på Pro
Det koster $99 (ca. 650 kr) om måneden at fjerne "Powered by Chatbase", uden rabat ved årlig betaling.1, 8 Hos Asktopus er branding fjernet på Pro (799 kr ekskl. moms) og Business.
En dansk leverandør
Asktopus er udviklet af Uneven Bits ApS i København. Du betaler i danske kroner, dashboardet findes på dansk, og du får support på dansk. Assistenten svarer den besøgende på det sprog, de skriver på, og chatvinduets egne tekster findes også på dansk. Standardlisten over ord, der sender samtalen videre til et menneske, indeholder også danske vendinger som "tale med en person".
Databeskyttelse: dansk virksomhed, amerikanske underdatabehandlere
Chatbase Inc. er en amerikansk virksomhed i San Francisco. Ifølge deres databehandleraftale foregår behandlingen primært i USA, med EU's standardkontraktbestemmelser (SCC) som overførselsgrundlag,9 og deres servere kører i AWS' region us-east-1.2
Asktopus er databehandler og tilbyder en databehandleraftale, vores servere og database står i et datacenter i Frankrig, og indholdet af chatsamtaler slettes automatisk efter 90 dage. For at være helt præcis: Vi behandler heller ikke alt i EU. Sprogmodellerne kommer fra OpenAI, Anthropic og xAI og kører i USA, med EU's standardkontraktbestemmelser (SCC) som grundlag. Forskellen er, hvem du har aftalen med: en dansk virksomhed under dansk ret. I vores GDPR-guide kan du se, hvad du bør tjekke hos enhver leverandør.
En enklere vej til et menneske
Asktopus har en knap i chatten, "Tal med et menneske", og besøgende kan også skrive, at de vil tale med et menneske. De skriver en besked med mailadresse eller telefonnummer, og den sendes til dit team på mail, Slack eller webhook sammen med samtalen indtil da. Det foregår asynkront, så der er ingen live-overtagelse i widgetten. Vil dit team svare i realtid inde i chatten, kan Chatbases helpdesk mere.
Ugentlig opdatering fra 799 kr
Chatbase synkroniserer websites hver uge fra Standard-planen ($150).1, 7 Asktopus opdaterer hvert sites viden automatisk hver uge på Pro (799 kr) og hver 3. dag på Business: Den læser dit sitemap igen, tager nye sider med i de dele af sitet, du har valgt, og skifter det gamle indhold ud uden huller. På alle planer kan du også opdatere med det samme med ét klik.
Asktopus og Chatbase: sammenligningstabel
| Asktopus | Chatbase | |
|---|---|---|
| Virksomhed | Uneven Bits ApS, København | Chatbase Inc., San Francisco, USA9 |
| Valuta | DKK ekskl. moms | USD |
| Mindste plan | Starter 299 kr: 300 samtaler | Hobby $40 (ca. 263 kr): 700 credits1 |
| Mellemplan | Pro 799 kr: 1.500 samtaler | Standard $150 (ca. 986 kr): 4.000 credits1 |
| Største selvbetjeningsplan | Business 1.999 kr: 5.000 samtaler | Pro $500 (ca. 3.285 kr): 15.000 credits1 |
| Gratis at prøve | Gratisplanen (30 samtaler/md.) og 14 dages prøve uden betalingskort | Gratisplan (50 credits/md.) og 7 dages prøve på betalte planer1 |
| Prisenhed | Samtale med op til 25 spørgsmål | Credit pr. AI-svar, 1–6 afhængigt af model4 |
| Fjern branding | Inkluderet på Pro og Business | Tilkøb til $99/md.1 |
| Valg af sprogmodel | Automatisk, samme pris | Du vælger selv1 |
| Viden | Crawl af website, PDF og DOCX, spørgsmål og svar fra en CSV-fil, vidensartikler, produkter synkroniseret fra din webshop eller et produktfeed | Filer, tekst, website, spørgsmål og svar, Notion, supportsager7 |
| Opdatering af viden | Automatisk hver uge på Pro og hver 3. dag på Business, plus opdatering med ét klik | Automatisk hver uge på Standard og Pro7 |
| Kanaler | Widget på dit website plus API og MCP til udviklere | Website, WhatsApp, Messenger, Instagram, Slack, mail, telefon3 |
| Vej til et menneske | Mail, Slack eller webhook, asynkront | Sager i helpdesk og live-overtagelse5, 6 |
| Teammedlemmer (pr. plan ovenfor) | 2 / 5 / ubegrænset ud over ejeren | 2 / 3 / 51 |
| Betaling | Månedlig uden binding, eller årlig med to måneder gratis | Månedlig eller årlig (20 % rabat)1 |
| Databehandling | Dansk databehandler; amerikanske underdatabehandlere til sprogmodellerne; chatindhold slettes efter 90 dage | Amerikansk virksomhed; primært behandling i USA; databehandleraftale med SCC9 |
Dollarpriser er omregnet med ECB's kurs den 28. september 2026 (1 USD ≈ 6,57 kr).10
Hvad koster den samme trafik?
Lad os sige, at dit site har 400 chatsamtaler om måneden med tre spørgsmål i hver, altså 1.200 AI-svar.
- Asktopus: Pro til 799 kr, uden branding.
- Chatbase med en model til 1 credit: 1.200 credits betyder Hobby ($40) plus automatisk genopfyldning ($40 pr. 1.000 credits). Første måned koster $80, og fordi ekstra credits ikke udløber, lander gennemsnittet omkring $60 (ca. 394 kr). Uden branding ca. $160 (ca. 1.050 kr).1
- Chatbase med Claude Sonnet 4.6 til alle svar (3 credits): 3.600 credits kræver Standard til $150 (ca. 986 kr). Uden branding $249 (ca. 1.636 kr).1, 4
Med en standardmodel og Chatbase-logoet på er Chatbase altså billigst ved den her mængde, og det er billigere eller cirka lige dyrt op til omkring 900 samtaler om måneden. Kan du leve med logoet og en standardmodel, er det en fair grund til at blive. Skal logoet væk, eller vil du have en dyrere model, er Asktopus billigst. I vores prisguide til AI-chatbots sammenligner vi flere udbydere, også de danske.
Hvem skal vælge hvad?
Chatbase passer bedst, hvis du:
- har brug for WhatsApp, Instagram, Messenger eller telefon ud over dit website
- vil have chatbotten til at udføre handlinger i dine betalings-, ordre- eller CRM-systemer
- selv vil vælge og skifte sprogmodel
- har et supportteam, der arbejder i et helpdesk og overtager chats live
Asktopus passer bedst, hvis du:
- først og fremmest vil have besvaret de besøgendes spørgsmål ud fra dit eget indhold
- vil have en fast månedspris, der ikke afhænger af, hvilken model der svarer
- vil have dit eget logo og ikke vores, uden at betale for et tilkøb
- vil have dit sites viden opdateret hver uge fra planen til 799 kr
- foretrækker en dansk leverandør, faktura i kroner og support på dansk
Sådan skifter du fra Chatbase til Asktopus
Skiftet kræver ingen integration.
- Start en prøveperiode. 14 dage, uden betalingskort.
- Tilføj dit site. Asktopus scanner dit sitemap og grupperer siderne efter URL-mønster. Sæt flueben ved de dele af sitet, assistenten skal lære fra.
- Flyt dine dokumenter. Upload de PDF- og Word-filer, du brugte i Chatbase. Brug originalerne, for Chatbase eksporterer filer som udtrukket tekst.7 Spørgsmål og svar, som Chatbase kan eksportere, sætter du i en CSV-fil med spørgsmålet i første kolonne og svaret i anden og uploader som et dokument. Tekststykker lægger du ind som vidensartikler i dashboardet.
- Sæt widgetten op. Farver, placering, velkomstbesked og ikon, plus kanaler til henvendelser og eventuelle blokerede emner.
- Test. Brug fanen "Prøv den" med de spørgsmål, dine besøgende faktisk stiller. Dine samtalelogs fra Chatbase er en god kilde.
- Skift koden ud. Fjern Chatbases indlejringskode og indsæt Asktopus' script-tag. Det virker på WordPress, Wix, Squarespace, Webflow og egne løsninger (på Shopify bruger du Asktopus-appen i stedet), og installationsguiden viser, hvor det skal sættes ind.
- Opsig Chatbase, når du er tilfreds med svarene.
Lyder Asktopus som det rigtige match, kan du se planer og priser eller prøve gratis i 14 dage på dit eget site. Du kan sætte den op ved siden af din nuværende Chatbase-agent og sammenligne svarene, før du skifter.
Ofte stillede spørgsmål
Er Asktopus billigere end Chatbase?
Det afhænger af din trafik og dine behov. Med en standardmodel til 1 credit og Chatbase-logoet på er Chatbase billigere eller cirka lige dyrt op til omkring 900 samtaler om måneden (med tre spørgsmål i hver). Skal logoet væk, er Asktopus Pro billigere ved alle mængder op til planens 1.500 samtaler, og med en dyrere model hos Chatbase kommer skæringspunktet meget tidligere.1, 4
Kan Asktopus importere min Chatbase-agent?
Ikke direkte, men det er sjældent nødvendigt. Asktopus crawler dit website igen, du uploader dine originale dokumenter og dine spørgsmål og svar som en CSV-fil, og du indsætter dine tekststykker som vidensartikler. Chatbase eksporterer kun filer som udtrukket tekst, så brug originalerne.7
Bliver alle data i EU hos Asktopus?
Nej. Asktopus er en dansk virksomhed og din databehandler, men sprogmodellerne kommer fra amerikanske udbydere (OpenAI, Anthropic og xAI) med EU's standardkontraktbestemmelser (SCC) som grundlag. Indholdet af chatsamtaler slettes automatisk efter 90 dage.
Kan Asktopus svare på andre sprog end dansk?
Ja. Assistenten svarer på den besøgendes sprog, og på Pro og Business kan du også oversætte teksterne i widgetten. Chatvinduets egne tekster findes på 11 sprog.
Sådan er siden lavet
Asktopus står bag siden og er selv et af de produkter, den sammenligner, så læs den med det i baghovedet. Oplysninger om andre produkter kommer fra deres egne websites og dokumentation, tjekket 30. september 2026, og er nummereret efter kilderne nedenfor. Priser er pr. måned og ekskl. moms, medmindre andet står. Har noget ændret sig, så skriv til os, så retter vi det.
Kilder (tjekket 30. september 2026)
- Chatbase: priser chatbase.co
- Chatbase: sikkerhed chatbase.co
- Chatbase-dokumentation: kanaler chatbase.co
- Chatbase-dokumentation: modeller og message credits chatbase.co
- Chatbase-dokumentation: send videre til et menneske chatbase.co
- Chatbase-dokumentation: Chatbase Live Chat chatbase.co
- Chatbase-dokumentation: datakilder chatbase.co
- Chatbase-dokumentation: indstillinger og tilkøb chatbase.co
- Chatbase: databehandleraftale (DPA) chatbase.co
- ECB: valutakurser (USD/DKK) ecb.europa.eu